Huskeliste før syn

Inden du kommer til syn, er der nogle ting du skal vide

Person- og varebiler skal til periodisk syn første gang, når de er fire år gamle og derefter hvert andet år.

For motorcykler og campingvogne er der endnu ikke indført periodisk syn, men de skal synes ved ejerskifte, når de er over fem år gamle.

Ved et bilsyn kontrollerer synsvirksomheden, om køretøjet opfylder lovens minimumskrav til sikkerhed og miljø. Det er ikke som mange tror en garanti for bilens almene stand, så hvis du skal købe brugt bil, rådes du til at få en brugtbilstest hos de der udfører disse.

Ved godkendelse af anhænger træk på ældre køretøjer, er der tale om et komplet registreringssyn syn d.v.s. at bilen bliver gennemgået som et normalt syn.

Hvad skal du huske?

Registreringsattest

Registreringsattesten skal helst medbringes til registreringssynet.

Gennemgang af din bil til syn – sådan foregår det

Vi starter med at kontrollere bremser og tager derefter en prøvetur, hvor vi kontrollerer sikkerhedsseler og køreegenskaber.

Syn af bil

 

Derefter kontrollerer vi lys, lygter og div. kontrollamper for ABS, Airbag og motorlampe OBD.

Dernæst udfører vi en miljømåling. Bilen skal være driftsvarme (et godt råd til ejere af diesel biler, er at køre en tur inden fremstilling til syn med høje omdrejninger d.v.s. køre bilen godt ud i gearene).

Herefter tjekkes bilens ID, Stelnummer, og kilometer stand.

På liften kontrollere vi styretøj, undervogn, hjulophæng og undevogn for evt. rust.

Eksempler der vil medføre et omsyn:

  • Fejlindikationer på div. Lamper.
  • Fejl på bremser, sikkerhedsseler.
  • Fejl på styretøj og hjulophæng.
  • Rust i bærende elementer og knækkede fjedre.
  • Genihugning af stelnummer, også ved manglende dokumentation for genihugning. (specielt chassis biler).
  • Manglende registrering af ombygning. Og dokumentation for dette.
  • Konstruktive ændringer.